Gastronom

Arbejdsområde

Din hverdag består af at levere gode og smagfulde oplevelser for dine gæster – et lille krydderi i deres hverdag. Du eksperimenterer med forskellige råvarer, krydderier og sammensætter det på nye og spændende måder. Og du gør det med passion, fordi du elsker at lave mad. Som gastronom handler det om meget mere end at snitte grøntsager og koge kartofler. Det handler om at være nysgerrig og have sans for detaljerne, for det er det, der tæller – især når dine gæster har høje forventninger til kvaliteten og oplevelsen.

På gastronomuddannelsen lærer du at tilberede mange forskellige retter – lige fra den traditionelle stegt flæsk med persillesovs til italienske specialiteter. Det er også sådan, at du får en fornemmelse for råvarerne og et godt udgangspunkt for at finde din personlige stil.

Uddannelse

Vi tilbyder et forløb målrettet de elever, der ønsker en uddannelse som faglært. Derfor har vi også sørget for, at undervisningen er tilpasset den virkelighed, du vil møde på arbejdsmarkedet. Udover at uddannelsen veksler mellem skole og praktik, kommer et forløb hos os til at foregå på denne måde:

  • Du arbejder med cases med fokus på problemløsning
  • Veksling mellem videoforelæsning og selvstudium, hvor der fokuseres på den teoretiske gennemgang og den praktiske anvendelse i værkstedet

Uddannelsen bliver udbudt to gange årligt – enten med start i oktober eller april.

Karriere og fremtidsmuligheder

Med en uddannelse i gastronomi er der mange muligheder. Du kan finde arbejde på forskellige restauranter eller caféer – ofte dynamiske virksomheder, hvor der er fart på! Eller måske overvejer du at videreuddanne dig? Du skal ikke holde dig tilbage – der er mange forskellige uddannelser at vælge imellem!

Drømmer du derimod om at åbne din egen restaurant eller måske søge udfordringer i udlandet, er der også rig mulighed for det. Branchen er nemlig international, det er bare med at pakke knivene og tage afsted!

Her kan du starte på uddannelsen

Kold College

Uddannelsens opbygning

4 år 6 måneder
Grundforløb
Skole
Praktik

Vidste du…

…at du med en gymnasial uddannelse i baggagen har en stor fordel hvis du vælger at læse videre på en EUD?

Se filmen og lær mere om dine muligheder.

Se video

Mød Torbjørn, der er gastronomelev

Her kan du møde Torbjørn og læse, hvad han synes om sin uddannelse som gastronom og hvilke fremtidsdrømme, han har!

Se portræt

Vil du tilmeldes uddannelsen!
Bliv kontaktet af en studievejleder