Landmand

 

Arbejdsområde

Der er rigtig mange jobmuligheder i landbruget. For nogle er traditionel husdyrproduktion med køer og grise det helt rigtige, andre interesserer sig for store maskiner og afgrøderne på marken, mens en tredje gruppe vælger nicheproduktion af for eksempel grøntsager eller juletræer. Landbruget rummer det hele og meget mere. Landmand er det rigtige valg for dig, der vil arbejde med dyr, planter og natur og være med til at producere fremtidens fødevarer.

Uddannelse

Vi tilbyder et forløb målrettet de elever, der ønsker en uddannelse som faglært. Derfor har vi også sørget for, at undervisningen er tilpasset den virkelighed, du vil møde på arbejdsmarkedet.

Du vil blive introduceret til hverdagens arbejdsopgaver på en moderne landbrugsvirksomhed og få udviklet en række færdigheder, som gør dig i stand til at håndtere de daglige opgaver, som du skal udføre på din kommende læreplads.

For eksempel lærer du:

  • Om pasning og fodring af dyr.
  • Om forskellige afgrøder, hvordan du kender forskel på dem samt hvilke vækstbetingelser, de forskellige afgrøder har.
  • At betjene maskiner og tekniske installationer.
  • Om arbejdsmiljø, økonomi samt markedsforholdenes betydning for en moderne landbrugsvirksomhed.

Undervisningen består af både teori og praksis og er tilrettelagt således, at du opnår kompetencer indenfor både planteavl og husdyrproduktion. Vi bruger den nyeste viden og teknologi i undervisningen sammen med vores gode faciliteter, maskiner og dyr.

Udover at uddannelsen veksler mellem skole og praktik, kommer et forløb hos os til at foregå på denne måde:

  • Du arbejder med cases med fokus på problemløsning
  • Veksling mellem videoforelæsning og selvstudium, hvor der fokuseres på den teoretiske gennemgang og den praktiske anvendelse i værkstedet
  • Der vil være to forelæsninger pr. uge som supplement til de digitale instruktioner, der ligger på YouTube

Uddannelsen bliver udbudt én gang årligt med start i januar.

Karriere og fremtidsmuligheder

Der er gode jobmuligheder i landbruget. Gårdene bliver stadig større, og det kan være dyrt at etablere sig som selvstændig ung landmand. Til gengæld er der stort behov for ansatte i erhvervet.

Du kan også vælge at videreuddanne dig og blive produktionsleder eller agrarøkonom, eller du kan søge optagelse på et erhvervsakademi og læse videre til for eksempel jordbrugsteknolog eller produktionsteknolog.

Uddannelsens opbygning

2 år 4 måneder
Grundforløb
Skole
Praktik

Vidste du…

…at du med en gymnasial uddannelse i baggagen har en stor fordel hvis du vælger at læse videre på en EUD?

Se filmen og lær mere om dine muligheder.

Se video

Mød Sabrina, landmand

Her kan du møde Sabrina og høre, hvad hun synes om sin uddannelse som landmand og hvilke fremtidsdrømme, hun har!

Se video